Kort (geografi) - Ushuaia

Ushuaia
Ushuaia er hovedbyen (64.000 indb.) i den argentinske provins Tierra del Fuego og en af verdens sydligst beliggende byer. Den ligger i et bjergrigt landskab ved Beaglekanalen på Tierra del Fuegos sydkyst.

Andre steder som konkurrerer om at være verdens sydligst beliggende by er Puerto Williams i Chile, som ligger på en sydligere breddegrad, men er betydelig mindre, og Punta Arenas i Chile, som er betydelig større, men ligger lidt længre mod nord end Ushuaia. Desuden findes der små bosættelser syd for Ushuaia som for eksempel de argentinske baser på Antarktis, men ingen af disse har mere end 100 indbyggere.

Briterne gav stedet sit navn ud fra det navn, urbefolkningen havde for området. I næsten halvdelen af 1900-tallet bestod stedet mest af et fængsel for nogle af Argentinas farligste fanger. Argentina ville anvende Tierra del Fuego lige som briterne oprindeligt anvendte Australien, dvs. som et deportationssted fjernt fra hjemlandet. Fangerne blev dermed nybyggere og opbyggede området omkring fængslet på egen hånd. De anlagde også en jernbane til kolonien, som fremdeles er verdens sydligste jernbane og bruges af turister som Tren del Fin del Mundo (Toget til Verdens Ende).

Klimaet i Ushuaia og omegn er køligt. I sommerperioden oktober-marts ligger gennemsnitstemperaturerne mellem 5 og 14 grader og om vinteren falder der sne.

Byens nærhed af Ildlandet Nationalpark og omgivelsernes enestående natur gør Ushuaia et velbesøgt turistmål, med bl.a. udgangspunkt for Antarktisekspeditionerne og havn for krydstogtskibene.

Et interessant turistmål er det lokalhistoriske museum Museo del Fin del Mundo („Museumet for Verdens Ende“), som blev åbnet 1979.

Fra gletsjeren Glaciar Martial i nærheden af Ushuaias har man en vidunderlig udsigt over byen, til de chilenske Bjerge på den anden side af Beaglekanalen og til fyrtårnet Faro del Fin del Mundo. Interessant er en sejltur på Beaglekanalen, hvor mange fuglearter, pingviner og søløver kan ses.

Byen er præget sf ældre historiske bygninger. Gennem tiderne har mange europæiske ekspeditioner udforsket klima, geografi, fauna og flora og den oprindelige indianer befolkning.

Der er mange butikker, restauranter og hoteller, men priserne er højere end andre steder i Argentina på grund af de mange krydstogtskibe.

 
Kort (geografi) - Ushuaia
Kort (geografi)
Land - Argentina
Argentinas flag
Argentina, officielt Den Argentinske Republik (República Argentina), er en suveræn stat i det sydlige Sydamerika. Landet grænser op til Chile i vest, Bolivia og Paraguay i nord, Brasilien i nordøst, Uruguay og Atlanterhavet i øst, og Drakestrædet i syd. Argentina er med sine det ottende største land i verden, det fjerde største land i Amerika og det næststørste land i Sydamerika. Befolkningsmæssigt er Argentina med indbyggere det tredjestørste land i Sydamerika. Det er desuden verdens tredjestørste spansktalende land. Argentina består af 23 provinser samt den autonome by Buenos Aires, der også er landets forbundshovedstad. Buenos Aires er et af de største, centrale industriområder i Amerika og anses som et af de største kulturcentre i verden, hvorfra blandt andet tangoen opstod. Provinserne og hovedstaden har egne forfatninger, men er underlagt et føderalt system. Argentina gør krav på dele af Antarktis, Falklandsøerne (spansk: Islas Malvinas), og South Georgia og South Sandwich Islands. På grund af den store udstrækning fra nord til syd har de forskellige landsdele op til flere klima- og vegetationszoner. Navnet Argentina kommer fra det latinske ord for sølv, "argentum".

Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder. I præcolumbiansk tid strakte Inkariget sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede. Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776. Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens syvende rigeste land.
Valuta / Sprog  
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
GN Guaraní (Guarani language)
IT Italiensk (Italian language)
ES Spansk (Spanish language)
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Bolivia 
  •  Brasilien 
  •  Chile 
  •  Paraguay 
  •  Uruguay